Kirkeåret

Kirkeåret følger ikke helt kalenderåret. Kirkeåret er opdelt i større og mindre dele, f.eks. Advent, Faste, Trinitatis-tiden, ned til de enkelte søndage. Alle søn- og helligdage har hvert deres navn, f.eks. 1. søndag i advent, 2. søndag i fasten, 9. søndag efter trinitatis.
Kirkeårets dele flytter sig lidt fra det ene kalenderår til det næste. Året falder i to dele, festhalvåret og Trinitatis-tiden, men også i tre hovedfaser: forberedelse til advent hhv. faste, fest ved jul, påske og pinse, og i sidste halvdel af kirkeåret væksttid, de mange søndage efter Trinitatis.

Til kirkeåret og dets hoveddele er knyttet bestemte liturgiske farver, dvs. farver med en bestemt betydning i gudstjenesten. Se kirkeårets farver.

Til de navngivne søn- og helligdage er der knyttet bestemte tekst-stykker fra bibelen.
Disse tekster er organiseret i to tekstrækker, den første til kirkeår med ulige årstal, den anden til kirkeår med lige årstal.

Starten på kirkens år er 1. søndag i advent. Her begynder nemlig forberedelsen til julen - fejringen af Jesu fødsel.
Der er altid 4 søndage i adventstiden, og hvis Juleaften er en søndag, er den samtidig fjerde og sidste søndag i advent.
Advent, og dermed kirkeåret, begynder således 4 søndage før Juleaften (3 hvis Juleaften er en søndag).

Efter julen med Juleaften, Juledag og 2. juledag (egentlig Sankt Stefans dag), kommer Julesøndag (hvis ikke juleaften og nytårsaften selv er søndage). Forøvrigt blev Juleaften først officiel helligdag i 1992.

Så kommer Nytårsdag, og hvis det ikke er en søndag, er der plads til Hellig tre kongers søndag.

Derefter begynder påsken, som ligger flere uger fremme i tiden, at bestemme tilbage i januar, hvor mange søndage efter Hellig tre konger, der er plads til - helt op til 6, oftest 2-4. Påsken er den anden store kristne højtid. I julen blev Jesus født, i påsken blev han korsfæstet, døde, blev begravet, og opstod fra de døde.

Påsken kan flytte sig en del, fordi Påskesøndag bliver fejret den første søndag efter første fuldmåne efter forårs jævndøgn - det blev fastlagt på kirkemødet i Nikæa i 325!

Efter sidste søndag efter Hellig tre konger følger søndagene Septuagesima og Seksagesima, samt Fastelavns søndag og søndagene i Fasten, der slutter med Midfaste søndag. Før påsken bliver der også plads til Mariæ bebudelses dag.

Påsken indledes med Palmesøndag, Jesu indtog i Jerusalem. Det er helligdag Skærtorsdag, hvor Jesus indstiftede nadveren og tog afsted med sine disciple, og Langfredag, hvor Jesus blev korsfæstet og døde. Søndagen Påskedag opstod Jesus fra de døde, og dagen efter, 2. påskedag, er også helligdag.

Så følger 3 søndage efter påske, og St. Bededag falder på den 4. fredag efter påske.
Der er plads til den 4. og 5. søndag efter påske før Kristi Himmelfartsdag fejres 40 dage efter påske, dvs. på den 6. torsdag efter påske.
Den 6. søndag efter påske følges af pinsen, der falder 50 dage efter påske. Pinsedag er fejringen af Helligåndens komme til jorden, og dagen efter, 2. pinsedag, er også helligdag.

Efter påske og pinse kommer kirkeårets længste periode, Trinitatis-tiden. Den strækker sig fra foråret og helt frem til sidste søndag i kirkeåret, før det begynder forfra med første søndag i Advent.
Trinitatis betyder tre-enigheden af Gud som Fader, Søn og Helligånd. Trinitatis-tiden begynder med Trinitatis søndag, søndagen efter Pinsedag. Søndagene efter Trinitatis begynder således engang i juni måned - og fortsætter det næste halve år, som forberedelse til næste kirkeårs begyndelse. Her er der tid til modning og eftertanke efter det foregående fest-halvår med jul, påske og pinse. I Trinitatis-tiden bruges den grønne farve - grønt for vækst.

Der kan være op til 25 søndage efter Trinitatis, kun afbrudt ca. mellem den 21. og 22. søndag efter trinitatis af Allehelgen, søndagen, hvor vi i kirken mindes de mennesker, der er døde i årets løb.