Logo - forhistorien (fra kirkebladet foråret 2002)

NB: I forbindelsen med etableringen af 4-sogns pastoratet Dragstrup-Frøslev-Mollerup-Outrup er logo'et blev tilpasset.

 

På menighedsrådenes fællesmøde i aug. 2001 blev det besluttet, at udskrive en konkurrence om et logo for

pastoratet. Konkurrencen blev omtalt og beskrevet i kirkebladene i august og november. 

Vi vil gerne sige tak til alle, der satte tid af til at give os en række gode forslag at vælge imellem på fællesmødet

d. 14. jan. 2002. Menighedsrådsmedlemmernes endelige valg faldt sikkert på dét forslag, der (forår 2002)

udgjorde illustrationen på kirkebladets forside. (og i tilpasset form ses øverst til vestre på hjemmesiden). 

Logoet blev bl.a. valgt p.g.a. sin enkelhed, hvilket er vigtigt, når et logo skal være tydelig – selv i lille format.

En anden grund til valget skyldtes, at det enkle alligevel fanger opmærksomheden ved at være anderledes.

Logoet et kreeret af Helle Bruun, som vi har bedt om at kommentere sit forslag, for at høre hvad hun med sin

kunstneriske kreativitet har ønsket at sige med sit forslag til et logo for pastoratet – vore tre sogne.

”Mit udgangspunkt var: Logoet skulle have et enkelt, let og moderne udseende for at vise,

at kirken er aktuel i dag og centrum for et nærværende og dejligt kristent fællesskab.

Og mine tanker omkring selve udformningen … ja: Korsets arme peger jo på de tre sogne og samler dem, så de

munder ud i én fælles arm i den nederste del af korset til ordet ”kirke”.  Og korsets form er som et penselstrøg, der symboliserer,

at vores synd blev strøget væk på Jesu kors.” (Så vidt Helle Bruun).

På fællesmenighedsrådsmødet kendte vi ikke disse fine tanker omkring logoet – og overvejede bl.a. om vi skulle foreslå, at der stod ”kirker”,

men der var stor enighed om, at der netop skulle stå ”kirke”, idet der ikke er tale om bygningerne, men om kirke i forståelsen af mennesker

kirken af levende stene.

Vi ønsker, at vi alle - som medlemmer i vore sogne sogne - er en enhed, én kirke – én fælles menighed.